En kort guide til hurtigt og stabilt internet
Hvorfor betyder kablet noget?
- Et ethernetkabel giver altid mere stabilt og hurtigt internet end wi-fi.
- Et forkert eller gammelt (beskadiget) kabel kan ødelægge din forbindelse.
De mest brugte kabeltyper
| Kategori | Maks. hastighed | Maks. længde | Typisk brug |
|---|---|---|---|
| Cat5e | 1 Gbps | 100 m | Surf & streaming |
| Cat6 | 10 Gbps* | 55 m* | Gaming, streaming |
| Cat6a | 10 Gbps | 100 m | Kontor, større hjem |
| Cat7 | 10+ Gbps | 100 m | Professionelt |
*Cat6 klarer 10 Gbps op til kun ca. 55 meter. Overvej Cat6a som kun er lidt dyrere!
Sådan vælger du hurtigt
- Tjek din hastighed:
Under 1 Gbps (1000Mbit) = Cat5e eller Cat6.
Over 1 Gbps (1000Mbit) = Cat6a eller højere. - Mål længden:
Køb kun den længde, du har brug for. - Overvej skærmning:
• Ligger kablet tæt på andre ledninger/elektronik? Så vælg et skærmet kabel (STP). Dyrere og kraftigere.
• Til normalt hjemmebrug er uskærmet (UTP) oftest nok. Billige og fleksible.
- Køb kvalitet:
Vælg et kabel fra et kendt mærke – ikke det billigste no-name.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, du kan bruge et Cat5-kabel, men det vil begrænse din hastighed til maksimalt 100 Mbps, hvilket er meget lavere end de fleste moderne forbindelser. Hvis du har en hastighed over 100 Mbps, bør du opgradere til mindst Cat5e eller Cat6 for at udnytte din forbindelse fuldt ud.
Nej, Cat6 (og ofte Cat 5e) er nok for langt de fleste. Cat6a er en anelse bedre, mens Cat 7 primært hvis du skal køre mere end 10Gbit over lang afstand. Cat8 er udelukkende relevant for store datacentre etc.
Generelt set er der ikke stor forskel mellem velkendte mærker, så længe kablet opfylder specifikationerne for den kategori, du køber (fx Cat6). Dog kan billige, ukendte mærker have dårligere kvalitet i materialer og stik, hvilket kan føre til signalproblemer. Hold dig til anerkendte mærker som TP-Link, Goobay, Belkin eller D-Link, hvis du er i tvivl.
Det afhænger helt af, hvor tæt dine kabler er på andre elektroniske enheder eller strømkabler. Hvis du oplever interferens (fx ustabil forbindelse), kan et skærmet kabel (STP) hjælpe. Men for de fleste lejligheder er et uskærmet Cat6-kabel (UTP) tilstrækkeligt, da moderne kabler allerede har god beskyttelse mod signalforstyrrelser. Se mere om skærmede kabler længere nede på siden.a
Gør dit internetliv nemmere
- Nu ved du, at Cat5e og Cat6a er dine bedste venner når netværket skal kables, medmindre du driver en tech-startup fra garagen!
- Har du stadig spørgsmål? Smid mig en besked, eller se flere tips og triks her.
Skærmning af kabler
Udover ‘kategori’ som er beskrevet ovenfor, kan det også have stor betydning hvilken skærmning der er i kablet. Altså om der f.eks. er sølvpapirsfolie og flettet metalnet omkring trådene (parvis eller alle) mv.
Herunder kan du se de forskellige typer. På illustrationen er det de mindst skærmede til venstre, og de mest skærmede til højre. Der findes også div. mere skærmede installationskabler, f.eks. med en lille plastik ‘cross divider’ som skaber lidt afstand mellem de parvist snoede tråde.
Skærmning i ethernetkabler beskytter de indre ledninger/tråde mod elektromagnetisk interferens (EMI) fra omgivelserne. Denne interferens kan komme fra andre elektriske apparater, kabler eller signaler i nærheden. Skærmningen er vigtig, fordi den hjælper med at sikre, at data, der sendes gennem kablet, forbliver klare og uden forstyrrelser. Uden skærmning kan signalerne blive svagere eller forvrængede, hvilket kan føre til langsommere forbindelser eller tab af data. Så skærmning hjælper med at sikre en stabil og pålidelig netværksforbindelse.
Billedet viser forskellige typer af kabler med og uden skærmning, og deres forkortelser.
- U/UTP (Unshielded/Unshielded Twisted Pair): Uskærmet snoet parkabel uden individuel skærmning af parrene eller en samlet skærm.
- F/UTP (Foiled/Unshielded Twisted Pair): Snoet parkabel med en samlet folieskærm omkring de uskærmede snoede par.
- S/UTP (Shielded/Unshielded Twisted Pair): Snoet parkabel med en samlet flettet skærm omkring de uskærmede snoede par.
- SF/UTP (Shielded Foiled/Unshielded Twisted Pair): Snoet parkabel med en kombination af flettet skærm og folieskærm omkring de uskærmede snoede par.
- U/FTP (Unshielded/Foiled Twisted Pair): Snoet parkabel uden samlet skærm, men med individuel folieskærm omkring hvert snoet par.
- F/FTP (Foiled/Foiled Twisted Pair): Snoet parkabel med både en samlet folieskærm og individuel folieskærm omkring hvert snoet par.
- S/FTP (Shielded/Foiled Twisted Pair): Snoet parkabel med en samlet flettet skærm og individuel folieskærm omkring hvert snoet par.
- SF/FTP (Shielded Foiled/Foiled Twisted Pair): Snoet parkabel med både en samlet flettet skærm og folieskærm, samt individuel folieskærm omkring hvert snoet par.