Ned i kaninhullet…

Som en anden Alice i Eventyrland er det nemt at ‘falde i kaninhullet’ når handler om AI.
Der er så uendeligt mange muligheder, og hver dag kommer flere til. Vi er kun lige begyndt at skrabe overfladen af hele dette fænomen.
Der findes allerede nu en hel masse sjove og smarte værktøjer, som ofte kan afprøves ganske kvit og frit.
Når først man kommer igang med at udforske mulighederne, er der allerede nu så mange smarte og “uundværlige” apps som kan løse snart sagt enhvert problem.
Men der findes så mange alternativer at man kan fristes til at bruge AI til at få bare lidt overblik!
Og bare vent, inden for de kommende år vil der kun komme mange flere, klogere, smartere, og fristende apps på markedet. Det er hvad man kunne kalde for ‘guldalderen’ for AI lige nu. Kan du finde den helt rette ide, kan du score kassen!

Mindre kan også gøre det, og jeg har hygget mig med at teste lidt af hvert af. Blev f.eks. inspireret til at lave en familie-hyldestsang efter årets julefrokost, og førte så videre til den let famlende ‘reklame’ for mit lille firma som du kan høre/se her på siden.
Den er skabt med en gratis konto på suno.com og har blot fået en kort introduktion i ord fra mig på hvad sangen skal handle om, og jeg har taget nogle valg med kvindelig eller mandlig sanger, og musikstilart. Det er Sunos  AI som har lavet tekst og musik udfra en promt på 200 karakterer!

Jeg har også været glad for at bruge ChatGPT til at optimere tekster. Her i foråret havde vi en masse ting fra bestyrelsen i Utamaduni som vi skulle formidle til alle de frivillige på en god, konstruktiv og klar måde. Og ger var det bare en gave at få respons med forslag til konkrete optimeringer og sammenskrivninger. Det var rigtig gode forslag som helt sikkert hjalp på ‘den enedelige produkt’. 🙂

Jeg har også med succes brugt det i mit computer arbejde.
Her er ChatGPT blevet min ven (stadig bare en gratis konto) og jeg har brugt den til f.eks at lave et plugin til at monitorere oppetid for domæner LINK.
Da jeg sad og skulle optimere kode på et nyt domæne jeg har købt, aparte.dk, fik jeg den til at hjælpe med optimering af SEO indhold på sider, ved at komme med rigtig gode og konkret forslag til forbedringer. Jeg har brugt den til at lave en analyse af et par hjemmesider, med henblik på at gøre dem mere brugervenlige og imødekommende. Og jeg får lange ‘ToDo’ lister med helt konkret forslag til visuelle forbedringer og mere seo venlige tekster.
Den har bestemt ikke altid ret, men hold da op hvor kan man få mange gode og brugbare tips og triks!

Det handler UTROLIGT MEGET om hvordan man spørger. Og f.eks. beder den optimere ens egen forespørgsel, hvilket ofte leder til at man kan spørge endnu mere præcist. Og det er hele kunst… Det med PROMTEN! Et ord vi snart er lige så fortrolige med som ‘Browseren’…

I den fornøjelige ende, og aktualiseret af lidt forskellige lejligheder, bad jeg også ChatGPT om at lave varianter over min Avatar. Det kom der lidt sjov ud af!

God fornøjelse med udforskningen af de mange muligheder med AI!

Ps. Jeg overvejede at lade ChatGPT komme med on optimeret og forbedret version af indholdet på denne side. Men droppede det til fordel for ‘Handmade in Århus”-modellen!
Men hero-billedet foroven er tydeligvis skabt af AI, den gratis ChatGPT 🙂

Pss. Koster det ikke en hulens masse energi at bruge alle de der chat-robotter som ChatGPT (og mange andre? Det koster helt sikkert energi. Og det koster også mere energi end en simpel Google søgning. Men dels er de blevet meget mere energi-effektive, og dels florerer der nogle overdrevne og usaglige påstande. Jeg vil ikke gøre mig til dommer, men kan bare se at der er meget delte meninger om det reelle forbrug… Så jo, det koster på klimaregningen!