Unifi router direkte på nettet

De fleste internetudbydere tilbyder, som en del af din aftale, en router til at komme på internet.
Har du tænkt dig at bruge din egen UNIFI router, vil det dog betyde at den kommer til at være ‘under’ din leverandørs router… Det medfører ‘dobbelt NAT’ hvilket ikke er optimalt (router efter router).

Det bedste er at du sætter Unifi routeren direkte til stikket med internet (fiberboksen, eller andet) og slet ikke bruger udstyret fra din udbyder. Det afhænger af din udbyder om du selv ‘bare kan gøre det’, om deres support skal indover, og om det kræver lidt specialopsætning på Unifi routeren.

Nogle udbydere benytter CGNAT, som er en mellemting mellem en Global IP og en LAN IP. En typisk CGNAT adresse ser ud som denne 100.64.x.x, hvilket set ‘udefra’ er en lokal lan-ip.
Skal du have Unifi til at spille med VPN, Magic-VPN, Teleport, Site-to-Site-VPN og lignende, er det absolut nemmest når du har en ‘rigtig’ global ip. Hvis du på WAN får en CGNAT-adresse skal du kontakte din udbyder og høre om muligheden for at få en ‘rigtig global ip’.

Herunder har jeg forsøgt at lave lidt overblik over hvad de forskellige leverandører kræver for at du kan sætte Unifirouteren ‘direkte på nettet’.
Jeg udbygger tips efterhånden som jeg får mere og mere erfaring med udbydernes metoder.
Har du forklaringer som ikke er i oversigten så tip mig gerne!